fbpx

Feder kulhydrat?

Feder kulhydrat?

Feder kulhydrat?

Kulhydratforskrækkelse. Noget jeg møder ofte hos mine klienter. Mange er overbeviste om, at hvis man vil opnå et vægttab, skal man skære ned på kulhydraterne. Men er det nu rigtigt? 


Når du spiser kulhydrater, stiger dit blodsukker og insulinproduktion øges for at få blodsukkeret ned igen. Når insulinproduktionen er høj, lukker du midlertidigt ned for fedtforbrændingen. Dette er grunden til mange tror at kulhydrater feder. Men selvom fedtforbrændingen midlertidigt lukker ned, er det ikke ensbetydende med at man ikke kan tabe sig resten af dagen. 


Et vægttab handler om kalorier og ikke kulhydrater. Hvis du vil tabe dig, skal du gå i kalorieunderskud over en længere periode. Det gøres ved et lavere kalorieindtag, højere kalorieforbrænding (øget fysisk aktivitet) eller en kombination af begge dele.

 

I stedet for at skære kulhydrater fra sin kost, kan man med fordel vælge nærende, sunde og mættende kulhydrater. Derfor anbefaler jeg altid mine klienter at gå efter fuldkornsmærket på alle kornprodukter og nøglehulsmærket på stort set alt fra kød til frugt, grønt, fisk og alt det ind i mellem.