Inge og Bjarne

Vi har nu igennem en periode på lidt over et år haft Sarah Nørgaard som kostvejleder, da vi gerne ville lave en livsstilsændring af vores rutiner og vaner omkring kost, ernæring og forbrænding. I tillæg til dette havde vi en forhåbning om, at en opgradering af vores daværende viden på disse felter, ville kaste et vægttab af sig for os begge. For os har det givet god mening at deltage i forløbet som par, da vi på den måde har kunnet samarbejde og støtte hinanden omkring projektet. Det vigtigste element i denne forbindelse har været vores dialog omkring indkøb, planlægning og tilberedning af maden. Sarah har igennem hele forløbet været en dedikeret og empatisk vejleder, som mest af alt har været pragmatisk i sin tilgang. I den forbindelse var det hendes filosofi og indgangsvinkel, at tage udgangspunkt i de sunde råvarer og madretter, vi i forvejen kunne lide. Sarah har udvist stor faglig ekspertise omkring kost, ernæring og forbrænding, hvilket hun har krydret med sine fortrinlige menneskelige egenskaber. Alt i alt har vi opnået de målsætninger, vi havde omkring forløbet hos Sarah. At vi også i tilgift har opnået ganske betragtelige varige vægttab, det er jo kun ekstra fjer i hatten for os begge. Derfor er vi særdeles taknemmelige for at have Sarah som vejleder.
Tilbage til alle historier

Kontakt

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.