
Kirsten Topholt, 23 år
Da jeg kontaktede Sarah tilbage i september, havde jeg ikke mange forventninger til hvordan forløbet skulle foregå, blot et kæmpe ønske om, at hun kunne knække koden til et vægttab, der ikke føltes som at være på kur. Jeg var motiveret til at gøre noget ved min vægt. Samtidig vidste jeg også, at der ikke skulle meget modgang til, før jeg ville smide projektet på gulvet og vende tilbage til mine gamle vaner. Jeg havde brug for én, der holdt mig i hånden hele vejen, og som tjekkede op på mig. For mig handlede det om, ikke at føle mig bundet af restriktioner, samtidig med at jeg ikke skulle bruge en masse ekstra tid på at lave mad. Sarah gjorde det virkelig “nemt” for mig. Jeg har øget min mængde af træning lidt, men ellers føler jeg bare, at jeg har spist ganske almindeligt sundt mad. Ingen hokus pokus. Det har været en kæmpe støtte for mig, at jeg igennem forløbet altid kunne kontakte Sarah, hvis der var noget jeg var i tvivl om, eller bare havde brug for et godt råd. Hver gang jeg mødtes med Sarah, motiverede hun mig til at fortsætte. Vi satte flere delmål undervejs, for at gøre det mere overskueligt, at nå i mål. Jeg havde Sarah som min kostvejleder i 12 uger, og det er de bedste penge, jeg nogensinde har brugt på mig selv. Jeg kommer ud af forløbet med motivationen til, at blive en endnu bedre version af mig selv. Jeg føler mig super godt klædt på, til at fortsætte mit vægttab med alle de gode råd, Sarah har givet mig med på vejen. Jeg tabte mig 10 kilo i løbet af mine 12 uger hos Sarah, og jeg har det fantastisk. Jeg kan kun give Sarah de varmeste anbefalinger. Uanset hvad dit mål er, så er jeg ikke i tvivl om, at Sarah er den helt rigtige til at hjælpe dig med at nå det!